FORMÅLET MED UNDERTEKSTNING

Undertekster skal gengive indholdet af et originalværk, der ellers ville være utilgængeligt eller uforståeligt for et givet publikum.

UNDERTEKSTNINGENS ELEMENTER

Undertekster defineres som tekstlinjer, der gengiver det sproglige indhold i billedmediet.

Undertekstning består i at administrere tre hovedelementer:

· Tid
· Plads
· Indhold

Tidskodningen af undertekster skal følge talerytmen under hensyntagen til klip og lydovergange. Dialogen bliver uforståelig, hvis en undertekst vises på et forkert tidspunkt.

Mængden af tekst i en undertekst skal stemme overens med seernes læsehastighed. For at opnå dette er det oftest nødvendigt at komprimere dialogen. Hvis mængden af tekst er for stor i forhold til den tid, underteksten optræder på skærmen, kan seerne ikke nå at læse den.

Oversættelsen skal gengive originalværkets budskab. Oversættelsesfejl eller sproglige fejl distraherer seeren.

Undertekstens tidskodning, dens længde og indhold er alle faktorer, der bidrager til at gengive meningen med originalværket. Er nogle af disse elementer utilstrækkelige, vil det hæmme forståelsen, hvilket kan få seerne til at slukke eller skifte kanal.

UDDYBELSE AF KRITERIERNE

Der er lagt meget arbejde i alle aspekter ved en produktion. Undertekstningen ændrer værket, og følgelig må visse regler iagttages, så underteksterne går i ét med originalen.
Undertekstning af høj kvalitet fremmer oplevelsen som helhed for målgruppen.

Tid og plads

Seeren skal have tilstrækkelig tid til at opfatte såvel billede som lyd og undertekst.

Undertekster bør kodes, så de følger talen, og justeres efter klippene. Undertiden kan det være bedre at kode teksten ind ved klippet i stedet for at vente på, at der tales. Underteksten skal så vidt muligt tages ud ved klip. En undertekst bør kun forsætte ud over klippet, hvis det sker inden for samme scene, og bør tages af ved klippet, hvis der skiftes til en ny scene.

Fortløbende undertekster skal kodes med et fast interval, som kan angives som enten 2, 3, eller 4 billeder (frames). Intervallet skal være det samme i hele tekstningen. Det faste interval skal bruges, hvis pausen mellem to undertekster er under et sekund, medmindre der er flere klip i det tidsrum.

Kontekst, sprog, lyd og billedredigering har alle indflydelse på den mængde tekst, en undertekst kan indeholde. En undertekst på to hele linjer kræver ca. 6 sekunder, og en undertekst med en enkelt hel linje kræver ca. 3 sekunder (ell. 12 tegn pr. sekund). Undertekster på under halvandet sekund bør undgås.

Indhold

Hver undertekst bør udgøre en semantisk enhed.

Idiomatiske vendinger og udtryk bør altid anvendes. Indholdet i underteksterne bør ikke være i modstrid med dialog eller billede (fx kropssprog). Person- og stednavne bør ikke erstattes med andre person- og stednavne, men bør forklares eller om nødvendigt oversættes.

Stilen i målsproget skal svare til stilen i kildesproget. Måleenheder bør konverteres med samme grad af nøjagtighed.

Nationale normer for tegnsætning, kursivering, tekstjustering, fortsættelsesmarkering og dialogmarkering skal altid følges.

Ovenstående kriterier for god undertekstning
er foreløbig godkendt af følgende
fagforeninger for billedmedieoversættere:

FBO, Danmark
NAViO, Oslo
TF, Sverige

Criteria in Swedish